LIBOR, som står for London Interbank Offered Rate, er en benchmark-rentesats, der historisk set er blevet brugt internationalt i finansverdenen. Den angiver den rente, til hvilken banker er villige til at låne penge til hinanden i det internationale interbankmarked for usikrede lån. LIBOR har været en afgørende indikator for renteniveauerne på tværs af en række finansielle produkter og aftaler, herunder boliglån, studielån, og komplekse finansielle instrumenter som swaps og derivater.

Hvordan beregnes LIBOR?

LIBOR fastsættes dagligt af ICE Benchmark Administration (IBA) baseret på indberetninger fra en gruppe af store, internationale banker. Disse banker estimerer, hvad det ville koste dem at låne penge fra andre banker på et usikret grundlag over en række forskellige perioder (eller “løbetider”), typisk fra en dag til et år. Renten beregnes for fem valutaer: amerikanske dollars (USD), euro (EUR), britiske pund (GBP), japanske yen (JPY), og schweizerfranc (CHF). For hver valuta og løbetid offentliggøres en særskilt LIBOR-rentesats.

Anvendelsesområder

LIBOR har haft bred anvendelse inden for finanssektoren:

• Lån: Renten på mange typer af lån, herunder boliglån og erhvervslån, har ofte været knyttet til LIBOR.
• Derivater og Swaps: Finansielle instrumenter, såsom renteswaps og fremtidskontrakter, bruger LIBOR som en reference for at fastsætte betalinger.
• Spareprodukter: Nogle sparekonti og investeringsprodukter anvender også LIBOR som benchmark for deres rentesatser.

Udfordringer og afløsning af LIBOR

På trods af dens bredt anerkendte anvendelse, er LIBOR kommet under betydelig kritik og kontrol, især efter afsløringer om omfattende manipulation og svig blandt de rapporterende banker i perioden op til og under finanskrisen i 2008. Dette underminerede tilliden til LIBOR som en pålidelig benchmark.

Som respons på disse bekymringer og de underliggende strukturelle problemer med interbankmarkedet, er regulatorer og industrien globalt begyndt at bevæge sig væk fra LIBOR mod mere robuste og gennemsigtige alternative rentesatser. I mange jurisdiktioner er der introduceret nye benchmarks, såsom SOFR (Secured Overnight Financing Rate) i USA, som er baseret på faktiske transaktioner i repo-markederne, hvilket skal give en mere stabil og pålidelig benchmark for rentesatser.