Er der inflation på vej? Og hvad betyder inflation?

Hele verden gik i kriseberedskab i forbindelse med Corona-krisen. Ikke kun det sundhedsmæssige kriseberedskab blev igangsat, også det økonomiske kriseberedskab blev start i form af hjælpepakker til private og firmaer. Det fungerede så godt, at der nu er økonomier (som den danske), der kører langt bedre end forudset og frygtet. Rent faktisk oplever økonomien et meget stærkt opsving.

Men med væksten er der kommet en overraskende effekt. Inflationen steg til sit højeste niveau i over et årti i april i år. Det var den største måned-til-måned stigning i september siden 2008. Den kraftige stigning i inflationen kom som en overraskelse for mange økonomer.

Hvad er inflation?

Inflation er når priserne stiger over tid. Det er når varer og tjenester, lige fra bananer og bælter til boliger og varme, koster mere end de plejer, hvilket betyder, at du får mindre for pengene. At holde inflationen stabil er en svær balancegang. De fleste rige verdensbanker tilstræber, at priserne stiger med omkring 2% om året. På det niveau mærker forbrugerne ikke ændringer i priserne for meget. Men når det bliver højere, kan det være problematisk.

Hvis inflationen er lidt over 2% meget af tiden, er det ikke det store problem. Ej heller hvis inflationen er meget over 2% i kort tid. Men hvad man ikke vil have, er meget inflation over en længere periode, for det vil virkelig begynde at forårsage økonomiske problemer.

I USA ramte inflationen 5,4% i juli 2021. I Euro-zonen steg inflationen til 3% i august. I Brasilien er det nået over 9%. Centralbankerne påstår dog stadigvæk, at den høj inflation vil aftage, og de mener ikke, at der er grund til at bekymre sig.

Men hvad er det, der får inflationen til at stige i øjeblikket? Forsyningskæder er for eksempel blevet stærkt forstyrret af pandemien. Og lige når det er blevet svært at transportere varer, er efterspørgslen skudt i vejret, hvilket gør tingene dyrere. Øget efterspørgsel skyldes blandt andet de store hjælpepakker som mange lande indførte. Amerika brugte for eksempel 1,9 billioner dollars på en Corona-hjælpepakke.

I USA har mange brugt pengene fra hjælpepakkerne på nye biler. Problemet er, at der er en global mangel på computerchips, så der har ikke været tilstrækkeligt udbud i forhold til mængden af ​​nye biler, som folk gerne vil købe. Som følge heraf, har mange folk købt brugte biler i stedet, og den øgede efterspørgsel har betydet at priserne på brugte biler er steget med 45% i USA på blot et år.

Også ekstremt vejr har ført til mangel på afgrøder, hvilket har gjort mad dyrere. I Brasilien er prisen på bønner steget med 40% i det forløbne år, sojaolie med 68% og kål 76%. Også disse faktorer har bidraget til den samlede øgede inflation.

Hvad kan der gøres for at bremse inflationen?

Det er muligt at bremse inflationen. Centralbankerne kan beslutte at hæve renten. Det der sker når du generelt hæver renten, er, at folk bliver bedre til at spare og mindre villige til at investere. Og denne langsommere økonomi bremser prisstigningerne.

I de rigere vestlige lande har centralbankerne ikke følt behov for at gøre dette endnu. Men den brasilianske centralbank har hævet sin rente fem gange i år. Det var 2% i marts og i september var den 6,25%. Centralbanker i Rusland, Mexico og Peru har fulgt trop med annoncerede stigninger, og andre forventes at stramme renten i de kommende måneder. De forsøger at sikre, at ikke kun inflationen falder en smule, men de vil også signalere til offentligheden og investorer, at de ikke ønsker, at inflationen skal være så høj.

Folks forventninger er den sidste faktor i denne historie. Inflationen afhænger også af, om folk tror, ​​inflationen vil komme ude af kontrol. Inflationsforventningerne opfylder nemlig ofte sig selv. Så hvis folk ikke tror, at ​​inflation kommer til at ske, så sker det ikke – for det meste. Det er dog svært at styre folks forventninger, især i disse usikre tider.

Hvad betyder en evt rentestigning for mig?

Det er klart, at hvis centralbankerne bliver nødsaget til at få styr på stigende inflation, så vil redskabet til syvende og sidst være en stigende rente. Og denne stigende rente vil ikke kun ramme forbrugslån, men også billån og huslån og ja hvilken som helst slags lån. For bankerne skubber simpelthen regningen over på forbrugeren. Derfor er det som altid vigtigt at du som forbruger gør dit forarbejde inden du begiver dig ud på lånemarked, og finder det lånetilbud der giver mest mening for dig og som er er til en god pris i forhold til hvad markedet ellers tilbyder. Uanset om det er et mindre lån til forbrug, eller der er til en finansiering af større ting som biler eller båd.

Coronakrisen har gjort unges privatøkonomi mere robust

Ikke mulighed for cafe-ture under Corona-krisen

I en større analyse over unge danskeres privatøkonomi foretaget af Finansforbundet, er konklusionen, at langt flere unge har en sundere økonomi end før Coronakrisen. Faktisk er antallet af unge mellem 18 og 30 år der er registreret i RKI faldet med 5000 mennesker på blot 2 år.

Analysen peger på flere mulige årsager. Blandt andet har den ændrede hverdag simpelthen fået de unge til at forbruge mindre, da meget af deres privatforbrug typisk foretages i sociale sammenhæng som cafe-ture, i biografer og storcentre, som jo af naturlige årsager ikke har været muligt i længere tid. Faktisk er forbruget ifm byture og cafebesøg faldet hele 79% for unge mellem 18 og 30 år.

44% har sparet penge op til senere forbrug

Som et for nogle noget overraskende tal peger hele 44% af de adspurgte, at de faktisk har været i stand til at igangsætte en opsparing under krisen. Det kan hænge sammen med visse velbetalte jobfunktioner som især det offentlige støvsugede arbejdsmarkedet med såsom et arbejde som poder. Et job der havde en ganske velbetalt timeløn, og som var uhyre populær blandt rigtigt mange unge.

Dette understreges også af, at de unge generelt set oplevede ganske kort arbejdsløshed, på trods at de umiddelbare katastrofale konsekvenser i brancher der normalt ansætter unge mennesker som for eksempel restaurationsbranchen. Ledigheden for de unge mennesker var for mange blot 0-3 måneder.

Mange unge har haft job som poder under Coronakrisen – et meget velbetalt job der forbedrede deres privatøkonomi

Pengene er brugt på online shopping og gaming

Der blev foretaget mange køb online under Corona-krisen

Selvom der ikke er blevet brugt lige så mange penge på byture, cafe-ture og andre sociale begivenheder, er der til gengæld sket en mærkbar stigning i køb af spil og andre gaming-tjenester, samt på online shopping. Dette kommer nok ikke som den helt store overraskelse, da lignende stigning med online shopping er set på tværs af aldersgrupper.

Så det er ikke alle der har kunnet komme igennem Corona-krisen med en forbedret økonomi. Undersøgelsen viser at 9% af de unge har lånt penge for at komme igennem krisen. Der er dog geografisk spredning. Værst har der været for de unge i Syd- og Vestsjælland samt de unge i Syd- og Vestjylland.

Kinesisk kollods kan skabe krise for verdensøkonomien

Kinesiske Evergrande med over 200.000 medarbejdere er en af ​​verdens mest værdifulde ejendomsudviklere, men det er også den mest forgældede ejendomsudvikler i verden. I alt har Evergrande over 300 milliarder dollars i gæld.

Efter mange års låntagning til at stimulere den hurtige vækst, står Kinas Evergrande over for en stor krise, der skræmmer de finansielle markeder og dets eksperter. Der foretages endda sammenligninger til sammenbruddet af Lehman Brothers i 2008.

Evergrande blev grundlagt i1996 og med base i Shenzhen ejer det mere end 1300 boligprojekter på tværs af mere end 280 byer. Det har også mange andre interesser helt fra elektriske køretøjer, forlystelsesparker, forsikring til flaskevand. Det har sågar eget fodboldhold. Evergrande lånte de fleste af pengene til at finansiere alle disse nye projekter, med det resultat at gælden eksploderede.

Verdens mest forgældede ejendomsudvikler

Det har siden akkumuleret over 300 milliarder dollars i gæld, hvilket giver firmaet titlen som verdens mest forgældede ejendomsudvikler. Til sammenligning er Ruslands statsgæld på 257 milliarder i 2020. Advarselstegnene for et potentielt sammenbrud dukkede op allerede i 2018, da Evergrande blev markeret som en risiko af Kinas centralbank.

Kina har nemlig indført de “tre røde linjer”, i et forsøg på at forbedre ikke kun ejendomsbranchens økonomiske sundhed men også andre sektorer. Den første af de 3 linjer forsøger at begrænse låntagningen ved at sikre en forpligtelse i forhold til aktivprocent på mindre end 70%. Derefter en netto gearing ratio på mindre end 100%. Og den tredje linje er forholdet kontanter til kortfristet gæld på mindst 1. Hvis man som virksomhed krydser alle tre af disse linjer, som Evergrande gør, vil dette forhindre dig i at låne flere penge.

Kan ramme verdensøkonomien hårdt

Men krisen kradser nu gevaldigt, og Evergrande stoppede for nylig med at tilbagebetale nogle af sine investorer, leverandører og medarbejdere, hvilket standsede byggearbejdet ved nogle af sine boligprojekter. Eftersom det blot er 13 år siden at den amerikanske subprimekrise kulminerede med den største konkurs i amerikansk historie, hvilket førte til den globale finanskrise, er der stor frygt for, hvad en dominoeffekten af en eventuel Evergrande kan betyde.

Byggeindustrien i Kina anslås at udgøre mere end en fjerdedel af landets BNP. Så ethvert større sammenbrud vil have store konsekvenser, og analytikere frygter, at hvis Evergrande bryder sammen, kan dette resultere i en systemisk dominoeffekt til andre dele af økonomien, og potentielt verdensøkonomien.

Stigende energipriser presser privatøkonomien

Fragtpriserne er eksploderet i 2021

Den seneste tid har priserne på råvarer på det globale marked steget og steget. En buldrende verdensøkonomi betyder som altid at prisen på råvarerne nødvendigvis må stige når efterspørgslen bliver større end udbuddet. Samtidig har september måned været ekstra-ordinær vind-fattig, og det har altså en væsentlig effekt eftersom mange lande (inklusive Danmark) modtager en stor del af deres energiforbrug fra vindmøller.

TV2 rapporterer, at vindproduktionen i sensommeren har været den laveste i “mands minde”. Altså må Danmark og andre lande benytte andre energiforsyninger, og det vil i Danmarks tilfælde betyde et større træk på import af energi. Læg dertil forsyning- og leveringsproblemerne der stadigvæk eksister som følge af Corona-situationen, ja så har vi altså en perfekt storm i forhold stigende priser.

Forbrugerne betaler prisen

Som altid er der kun ét sted hvor regningen kan sendes hen, og det er også denne gang til slutforbrugerne. Det er forbrugernes privatøkonomi, der kommer til at blive belastet. Og når det sker så umiddelbart, som det er tilfældet her, vil det for mange mennesker kunne mærkes direkte på dagligdagens rådighedsbeløb.

Står vi samtidig overfor en ekstraordinær kold vinter, så vil det virkelig være en giftig cocktail for de mest pressede familier. Det vil sandsynligvis presse nogle familier og husstande til at låne penge, da der simpelthen mangler penge i budgettet til at kunne klare de eksploderende energipriser.

En kold vinter vil give ekstra pres på privatøkonomien

Sådan sparer du penge på elektricitet

Spar penge på elektricitet med få simple huskeregler

Heldigvis er der gode råd til hvordan du kan spare penge på din elregning. Det handler simpelthen om at implementere ganske små, men meget bidragende, ændringer i din hverdag. Blandt andet kan det være en god ide at slukke dine TV og andre apparater der har en standby-funktion. De bruger energi mens de står på standby, og der er altså ingen grund til at betale penge for det, hvis privatøkonomien er under pres.

Derudover bør du tænke nærmere over dit forbrug af elektricitet-krævende apparater som elkedler, vaskemaskiner og tørretumblere. De bruger relativt meget energi, så her kan man virkelig effektivisere sit forbrug, hvis man bare tænker sig en lille smule om. Energistyrelsen har en huskeliste over små men effektive ting du kan gøre, hvis du synes at din elregning løber løbsk.