Hele verden gik i kriseberedskab i forbindelse med Corona-krisen. Ikke kun det sundhedsmæssige kriseberedskab blev igangsat, også det økonomiske kriseberedskab blev start i form af hjælpepakker til private og firmaer. Det fungerede så godt, at der nu er økonomier (som den danske), der kører langt bedre end forudset og frygtet. Rent faktisk oplever økonomien et meget stærkt opsving.
Men med væksten er der kommet en overraskende effekt. Inflationen steg til sit højeste niveau i over et årti i april i år. Det var den største måned-til-måned stigning i september siden 2008. Den kraftige stigning i inflationen kom som en overraskelse for mange økonomer.
Hvad er inflation?
Inflation er når priserne stiger over tid. Det er når varer og tjenester, lige fra bananer og bælter til boliger og varme, koster mere end de plejer, hvilket betyder, at du får mindre for pengene. At holde inflationen stabil er en svær balancegang. De fleste rige verdensbanker tilstræber, at priserne stiger med omkring 2% om året. På det niveau mærker forbrugerne ikke ændringer i priserne for meget. Men når det bliver højere, kan det være problematisk.
Hvis inflationen er lidt over 2% meget af tiden, er det ikke det store problem. Ej heller hvis inflationen er meget over 2% i kort tid. Men hvad man ikke vil have, er meget inflation over en længere periode, for det vil virkelig begynde at forårsage økonomiske problemer.
I USA ramte inflationen 5,4% i juli 2021. I Euro-zonen steg inflationen til 3% i august. I Brasilien er det nået over 9%. Centralbankerne påstår dog stadigvæk, at den høj inflation vil aftage, og de mener ikke, at der er grund til at bekymre sig.
Men hvad er det, der får inflationen til at stige i øjeblikket? Forsyningskæder er for eksempel blevet stærkt forstyrret af pandemien. Og lige når det er blevet svært at transportere varer, er efterspørgslen skudt i vejret, hvilket gør tingene dyrere. Øget efterspørgsel skyldes blandt andet de store hjælpepakker som mange lande indførte. Amerika brugte for eksempel 1,9 billioner dollars på en Corona-hjælpepakke.
I USA har mange brugt pengene fra hjælpepakkerne på nye biler. Problemet er, at der er en global mangel på computerchips, så der har ikke været tilstrækkeligt udbud i forhold til mængden af nye biler, som folk gerne vil købe. Som følge heraf, har mange folk købt brugte biler i stedet, og den øgede efterspørgsel har betydet at priserne på brugte biler er steget med 45% i USA på blot et år.
Også ekstremt vejr har ført til mangel på afgrøder, hvilket har gjort mad dyrere. I Brasilien er prisen på bønner steget med 40% i det forløbne år, sojaolie med 68% og kål 76%. Også disse faktorer har bidraget til den samlede øgede inflation.
Hvad kan der gøres for at bremse inflationen?
Det er muligt at bremse inflationen. Centralbankerne kan beslutte at hæve renten. Det der sker når du generelt hæver renten, er, at folk bliver bedre til at spare og mindre villige til at investere. Og denne langsommere økonomi bremser prisstigningerne.
I de rigere vestlige lande har centralbankerne ikke følt behov for at gøre dette endnu. Men den brasilianske centralbank har hævet sin rente fem gange i år. Det var 2% i marts og i september var den 6,25%. Centralbanker i Rusland, Mexico og Peru har fulgt trop med annoncerede stigninger, og andre forventes at stramme renten i de kommende måneder. De forsøger at sikre, at ikke kun inflationen falder en smule, men de vil også signalere til offentligheden og investorer, at de ikke ønsker, at inflationen skal være så høj.
Folks forventninger er den sidste faktor i denne historie. Inflationen afhænger også af, om folk tror, inflationen vil komme ude af kontrol. Inflationsforventningerne opfylder nemlig ofte sig selv. Så hvis folk ikke tror, at inflation kommer til at ske, så sker det ikke – for det meste. Det er dog svært at styre folks forventninger, især i disse usikre tider.
Hvad betyder en evt rentestigning for mig?
Det er klart, at hvis centralbankerne bliver nødsaget til at få styr på stigende inflation, så vil redskabet til syvende og sidst være en stigende rente. Og denne stigende rente vil ikke kun ramme forbrugslån, men også billån og huslån og ja hvilken som helst slags lån. For bankerne skubber simpelthen regningen over på forbrugeren. Derfor er det som altid vigtigt at du som forbruger gør dit forarbejde inden du begiver dig ud på lånemarked, og finder det lånetilbud der giver mest mening for dig og som er er til en god pris i forhold til hvad markedet ellers tilbyder. Uanset om det er et mindre lån til forbrug, eller der er til en finansiering af større ting som biler eller båd.
